​Kredsgeneralforsamling - Hovedstaden



topbillede

Om arrangementet

Kredsbestyrelsen har hermed fornøjelsen af at invitere til årets generalforsamling.

Vi har sammensat et program, I forhåbentligt vil finde spændende. Et program der, ud over selve generalforsamlingen, vil byde på aktuelle indlæg og mulighed for debat og at gøre sin indflydelse gældende i forhold til hvilke aktiviteter, som kredsbestyrelsen skal tilbyde sine medlemmer i Hovedstaden.

Kredsbestyrelsen indleder aftenen med at fortælle om arbejdet lokalt i kredsen med at udbygge kontakten til jer medlemmer, afholdelse af lokale aktiviteter og arbejdet i ABF’s hovedbestyrelse.

ABF’s landsnæstformand Brian Elstrup Fabricius fortsætter med et indlæg om ABF’s reaktioner og initiativer i relation til ROCKWOOL Fondens undersøgelse af de familiemæssige relationer i andelsboligforeninger i Hovedstaden, herunder varetagelse af andelsboligforeningernes/andelshavernes interesser på landsplan set i forhold til undersøgelsen.

Herefter indbyder vi til en workshop om nye idéer til medlemsarrangementer: Hvilke typer arrangementer giver størst værdi for jer, og er der nye formater, som vi bør afprøve?

Efter en pause, hvor kredsbestyrelsen byder på et let traktement og et glas vin, øl eller vand, og hvor der er tid til en mere uformel snak ved bordene, går vi over til valg til kredsbestyrelsen.

ABF’s direktør Jan Hansen vil afslutningsvist give os en status i forhold til den aktuelle situation på andelsboligområdet, hvor han bl.a. vil komme rundt om de nyeste og forventede lovmæssige ændringer af betydning for andelsboligforeningerne og mulighederne for at styrke andelsboligbyggeriet i de kommende år.

Vi glæder os til at se jer til en god aften.

 

Program:

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent
  3. Valg af stemmetællere
  4. Kredsbestyrelsens beretning
    kredsformand Carsten Schultz
  5. ABF’s reaktioner og initiativer i relation til ROCKWOOL Fondens undersøgelse af de familiemæssige relationer i andelsboligforeninger i Hovedstaden
    ABF’s landsnæstformand, Brian Elstrup Fabricius
  6. Eventuelt indkomne forslag
  7. Workshop: Nye idéer til medlemsarrangementer
    • Hvilke typer af arrangementer giver størst værdi for jer
    • Nye formater, som vi bør afprøve
  8. Pause med let traktement og snak ved bordene
  9. Valg til kredsbestyrelsen
    a. Introduktion til arbejdet som kredsbestyrelsesmedlem i ABF’s kreds Hovedstaden
        Ved kredsbestyrelsen
    b. Valg af kredsnæstformand for 2 år
        Kredsnæstformand Poul Erik Mølgaard Rasmussen er på valg
    c. Valg af 3 kredsbestyrelsesmedlemmer for 2 år
        Christian Lai Høst, Kristian Johnsen og Niels-Jørgen Schelde er på valg
    d. Valg af 2 suppleanter for 1 år
        Troels Glismann og Nikolaos Papaeconornov er på valg
  10. Status i forhold til den aktuelle politiske situation på andelsboligområdet
    Oplæg ved ABF’s direktør, Jan Hansen
  11. Afrunding og tak for i dag

 

Du kan læse alt om årets generalforsamlinger her

​​Tilmelding

​Tilmelding til kredsgeneralforsamlingen skal ske senest 1 uge inden generalforsamlingen af hensyn til forplejning. Tilmelding kan enten ske ved at bruge ”tilmeld” ovenfor, sende en mail til kursus@abf-rep.dk eller ved at ringe til ABF’s sekretariat på tlf. 33 86 28 30.

Fuldmagt og stemmer

Hver medlemsforening har én stemme for hver påbegyndt 50 andelshavere i foreningen. Foreningen kan give fuldmagt til en anden medlemsforening, hvis I ikke har mulighed for at være personligt repræsenteret, og på den måde gøre jeres indflydelse gældende. Ønsker I at afgive fuldmagt, skal fuldmagten være skriftlig. Fuldmagtsskemaet findes på temasiden om kredsgeneralforsamlingerne. Fuldmagten sendes senest på dagen for generalforsamlingen kl. 12.00, eller kan medbringes på generalforsamlingen.

Valg

​Valgbare til posterne som kredsnæstforperson, -bestyrelsesmedlem og -suppleant og evt. hovedbestyrelsessuppleant er enhver andelshaver i ABF’s medlemsforeninger i kredsen.

Kandidatur og valg skal, for at være gyldige, godkendes af den forening (ved den tegningsberettigede bestyrelse), hvor man er andelshaver. Blanket til godkendelse findes på temasiden om kredsgeneralforsamlingerne. Blanketten udfyldes og sendes, gerne inden generalforsamlingen, og senest 10 dage efter valget.

Har du lyst til at tage del i det frivillige arbejde i ABF, er du velkommen til at kontakte kredsbestyrelsen for at høre mere. Send en mail til kredsens mailadresse, som du finder på www.abf-rep.dk eller kursus@abf-rep.dk, og du vil blive ringet op. 

​​Forslag

Alle medlemsforeninger kan stille forslag til kredsgeneralforsamlingen. Forslag skal være modtaget i ABF enten via mail eller post senest 1 uge inden generalforsamlingen.

Vil du vide mere?

På vores temaside finder du blanketter, information om din kreds,
kontaktinformation og praktisk information om alle ABF's kredsgeneralforsamlinger.

Gå til temasiden om kredsgeneralforsamlinger
ikoner-lysegrøn_tegnebræt-1